Campingpladser · Søndag d. 15. juni kan Dråby Strand amping fejre 40 års jubilæum, og det fejrer pladsen ved at invitere til åbent hus weekend med 50% rabat på overnatningsgebyret.
I anledningen af Dråby Strand Camping's 40-års jubilæum kan campister nyde en campingweekend den 13.-15. juni med 50% rabat på overnatningsgebyret.
Dråby Strand Camping drives af ægteparret Ivan og Lotte Kern Andersen, som overtog pladsen for godt 12 år siden. De er tredje generation på pladsen da det var Ivans bedstefar - gårdejer Olav Andersen - som startede med landbrug på de smukke marker helt ned til Kattergat.
1968: Et ishus - en toiletbygning - en campingplads!
Ivan Kern Andersens forældre Frits og Kitte Andersen overtog jorden i 1965, og da de første "primitive campister" slog sig ned med deres telte på markerne helt ned til vandet var grundlaget for Dråby Strand Camping lagt. Et ishus og en toiletbygning blev anlagt og den 15. juni 1968 var Dråby Strand Campingen en realitet.
- Da jeg fik mulighed for at drive campingpladsen videre efter min far, var jeg slet ikke tvivl - når man er opvokset i et så naturskønt område helt ned til Kattergat, med udsigt til Hjelm og Jernhatten, så skal man ikke tænke sig om 2 gange for at køre familiecamping pladsen videre, fortæller Ivan Kern Andersen.
Og Lotte Kern Andersen supplerer:
- De første år vi havde campingpladsen, tænkte vi mange tanker om, hvordan vi kunne forene det pragtfulde fritidsliv der er nede ved fiskehusene, hvor garnfiskere, fritidsfiskere og fritidssejlere har stor glæde af faciliterne med optrækningsplads og med borde til at kunne rense fiskene med det samme, samtidig med at vi ville fortsætte pladsens udvikling som en børnevenlig familiecamping plads.
Renoveret i flere etaper
Pladsens forvandlign har krævet en større renovering i forskellige etaper, med nye moderne toiletbygninger og til en stor velindrettet børnelegeplads med flere hoppepuder, svævebane, mooncars og boldbane.
- Ja vi har taget det lidt af gangen, siger Ivan - som stolt nævner det sidste nye, nemlig den 18 hullers ny Putting minigolfbane på græs og med "sandbunker", og hvad der til hører.
- En ting er pladsen - men beliggenheden med muligheder for gå og cykelturer til f.eks. Mols Bjerge, Jernhatten og Ebeltoft by, er jo også unikt for turister. Vi må heller ikke glemme vores 8 shetlands ponyer på marken uden for campingpladsen, som børnene finder meget spændene, især i ferieperioderne når Ivan spænder hestene for hestevognen og kører børnene rundt på pladsen, slutter Lotte.
Læs mere om Dråby Strand Camping og deres 40-års jubilæum på pladsens hjemmeside via linket øverst i artiklen.