Dethleffs 2005: Design - offensiv

Anne-Vibeke Isaksen, Campingdanmark.dk - Den 04/08-2004

Udstyr ·  Det er ikke hvert år, at nyhederne er så tydelige: Dethleffs campingvogne starter modelåret 2005 med en nyudviklet udvendig design. Front- og bagpartierne får et markant løft med de nye applikationer, som giver køretøjerne et friskt og dynamisk design.

Nyt udvendigt design på Dethleffs campingvogne:
• Letvægts-campingvognsserien Tourist light
• Specialmodellen ”Emotion” fra modelserierne Beduin og Exclusiv

Fronten blev samtidig ændret, således at den fremstår med en mere skrånende vinkel, hvilket underbygger det aerodynamiske look endnu mere. Baglygterne er erstattet med moderne runde separate lygter.

Såvel på front- som bagpartiet danner de nye kunststofdele et V, hvori de speciel udviklede trapezformede vinduer indgår. Den 3. bremselygte er valgt i et sportsligt ”look” i klar-lygte glas. Kunststofdelene er udviklet på den måde, at det er muligt at benytte dem på forskellige måder på de forskellige modeller, således at man kan give hver model dens egen fremtoning og udtryk. ”High-End” designet betyder, at kunststofdelene både for og bag når op til taget, hvor relingen indgår i det fortsatte strømlignede design.

Ligeledes har alle modellerne fået et nyt design på indvendig side af indgangsdøren. Afhængig af hvilken model man vælger er døren nu udstyret med hylder og knage, affaldskurv eller et vindue. Ud over disse generelle ændringer er der sket forskellige andre nyheder alt afhængig af serien. Begyndermodellen New Line har kun fået det nye frontdesign. Bagpartiet forbliver uændret. De mindste modeller bliver bredere. Den minimale bredde på disse vogne er nu 220 cm.

Ny på programmet
En nyhed i programmet er Tourist light. En nyudviklet letvægts-campingvogn, som er 20 % lettere i egenvægt i sammenligning med en tilsvarende ”klassisk” campingvogn. I 2005 programmet fra Dethleffs indeholder serien 4 forskellige indretninger. Dethleffs har arbejdet på dette ”Letvægtsprodukt” i flere år, hvor utallige tests er indgået i produktudviklingen. man forventer sig meget af den nye serie på det danske og hollandske marked, hvor mange kører i en mindre bil.

Bestselleren Camper - som sidste år blev introduceret med nye møbler - forbliver uændret på nær de allerede nævnte ændringer ovenfor. Modeludvalget er øget til 21 indretninger. Camper 520 V er ny. En enkeltsengsvogn indrettet med et bade- og toiletrum over hele bredden bag i vognen. Også Camper 570 DB er en nyhed, som forventes at ville falde i de skandinaviske kunders smag. Indrettet med soveafdelingen i bag, med dobbeltseng og køjer, sådan at børnene er inden for rækkevidde. Det er muligt at få et anretterbord eller en lille dinette i stedet for køjerne. Også Camper leveres i 2005 kun med en minimal kørebredde på 220 cm.

Den ekstravagante bror til Camper, Camper Lifestyle modelserien, bliver udvidet med modellerne 510 V, DB og TK. I forbindelse med det nye udvendige design bliver fronten sølv-lakeret. Camper Lifestyle fremtræder i det nye design endnu flottere, da de udvendige alu-plader er ændret fra hammerblech til en helt glatte plader.

Den store succes som er tilkommen Beduin inden for de sidste åringer afstedkommer ikke de store ændringen. Dog præsenteres en nyhed også inden for denne modelserie. Beduin 650 SB, som er en stor flot vogn med 2 enkeltsenge samt toilet-/bruserum i hele vognens bredde. Samtidig præsenteres en helt ny specialmodel. Navnet er Beduin Emotion. En fryd for øjet for designinteresserede. Specielt indvendig med interessante interiørløsninger. Beduin Emotion tilbydes foreløbig med modellerne 515 S og 595 S, hvoraf 595 S tilbydes såvel med enkelt- som bogiaksel.

Topmodellen i Dethleffs campingvognsprogram er som tidligere Exclusiv. Modelserien fremtræder også i 2005 med alt ønskeligt udstyr i højt kvalitet. Den nye Exclusiv Emotion 595 S kan dog tage kampen op med Exclusiv. Exclusiv Emotion præsenterer et ny- designet bokoncept, kun udviklet til denne vogn.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredje part. Læs mere >>