DCU Camping Vesterhav – en ny DCU-camping med god atmosfære

Campingland.dk - Den 20/07-2011

Campingpladser ·  Fra d. 1. december overtog DCU campingpladsen Camping Vesterhav, der ligger i Harboøre – helt ud til Vesterhavet. Således skal man blot gå 100 meter, før man befinder sig på den lækre, vestdanske sandstrand.

Campingpladsen har blandt andet baderum med spabad samt tennisbaner, basketballbaner og ikke mindst fiskemulighed direkte i Vesterhavet. Med andre ord kan campingpladsen DCU Camping Vesterhav byde på noget for en hver smag.

Der foregår altid noget på campingpladsen – blandt andet aktivitetsdage for børn, kræmmermarkeder og meget andet. Vil man gerne opleve noget andet, kan man tage til den nærliggende by, Harboøre, som er en af nærområdets større byer.

Derudover er der også muligheder for udflugter til nogle forskellige seværdigheder og forlystelser – blandt andet Jyllands Akvariet, Kystcenter Thyborøn, Hjerl Hede og Legoland.

Du kan både vælge at medbringe egen vogn, bo i telt på pladsen eller leje en af campingpladsens hytter.

Du kan læse meget mere om campingpladsen på deres info-side her.