Forhandlere · Efter flere års fald er campingmarkedet vendt. Nye tal viser fordoblede indregistreringer, og både efterspørgsel og ordrebøger er i markant vækst.
Faldet i salget af campingvogne efter corona-årene betyder ikke, at danskerne har fravalgt camping. Overnatningstallene viser tværtimod, at camping fortsat er den mest populære ferieform i Danmark.
Alligevel er indregistreringen af nye campingvogne faldet siden 2022 – et paradoks, som ikke afspejler danskernes reelle efterspørgsel.
Corona skabte eksplosiv vækst
Under corona-pandemien steg salget af campingvogne markant, drevet af en ferieform med frihed og afstand. Hos Adria i Danmark betød det næsten en fordobling af salget.
– Når salget stiger så kraftigt på kort tid, er det som en bølge, forklarer Per Højgaard fra Adria Danmark.
– Først topper markedet, og derefter følger et naturligt fald, når efterspørgslen er blevet mættet.
Det efterfølgende fald i salget er derfor ikke et udtryk for manglende interesse – men en naturlig korrektion efter ekstraordinært høje niveauer.
– Vi ser det som helt naturligt, at salget falder efter en periode med eksplosiv vækst, siger Per Højgaard. – Men når markedet har ramt bunden, begynder det også at stige igen – og det er vores klare vurdering, at vi står dér nu.
Samtidig er markedet blevet påvirket af en massiv eksport af brugte campingvogne til udlandet, hvor efterspørgslen er steget kraftigt. Det har været med til at give et misvisende billede af danskernes interesse for camping. Eksporten har også reduceret udbuddet af billigere, brugte vogne i Danmark. Det betyder, at nye campister i højere grad er henvist til at købe nyt – og det kan have afholdt nogle fra at komme i gang.
Flere indikatorer dokumenterer markant fremgang
Flere indikatorer peger på klar fremgang. Markedsanalyser viser øget forbrugsvillighed, hvor danskerne igen begynder at bruge af deres opsparede midler.
Samtidig er indregistreringen af nye campingvogne fordoblet fra 1. januar til slutningen af marts 2026 sammenlignet med samme periode sidste år. Adria sidder på omkring 40% af markedet.
– Ordrebøgerne hos Adria bekræfter tydeligt udviklingen. I sæsonen 2025/2026 er ordrerne på campingvogne steget med 37%, mens autocampere og vans er steget med knap 80% sammenlignet med sidste sæson.
På koncernniveau viser TRIGANO en samlet stigning i ordrebøgerne på 6,7% – heraf 19% for campingvogne.
Og det samme billede ser vi hos forhandlerne i Danmark, hvor der lige nu er ekstraordinært travlt, siger Per Højgaard.
Usikkerhed har holdt forbruget tilbage
Efter en periode præget af krig, usikkerhed og store forandringer har mange danskere holdt igen med større investeringer. Campingbranchen har været direkte påvirket af den tilbageholdenhed.
Nu begynder forbruget at løsne sig. Opsparede midler bringes i spil, og interessen for ferieformer med frihed og fleksibilitet er stigende.
Samtidig er elbilerne blevet markant bedre til at trække campingvogne, både når det gælder rækkevidde og trækevne.
– Elbiler er i vores vurdering blevet omkring 30% bedre fra modelår til modelår. Det betyder, at diskussionen om rækkevidde og trækevne stort set er forsvundet – elbil og campingvogn fungerer i dag langt bedre sammen, end mange tror, siger Per Højgaard.
Campingmarkedet er på vej ind i en ny vækstfase
Alt tyder på, at campingmarkedet er på vej ind i en ny vækstperiode, siger Per Højgaard.
– Alle indikatorer peger i samme retning, og det er præcis det, vi hører fra forhandlerne rundt i landet.
Camping er samtidig en ferieform, der giver en særlig frihed – hvor man selv sætter tempoet og vælger oplevelserne undervejs.
Se alle Adrias populære modeller her.