Danmarkspremiere på Adria Super Sonic

Campingland.dk - Den 22/02-2012

Forhandlere ·  Weekendens feriemesse i Herning byder ikke kun rejseglade gæster velkommen. Den nye Super Sonic autocamper er også inviteret

På Ferie for Alle i Herning i den kommende weekend kan du for første gang i Danmark træde indenfor i den luxuriøse Super Sonic – det seneste skud på stammen over luxuriøse autocampere fra Adria.

Siden verdenspremieren i Düsseldorf i august, har Super Sonic fremvist flotte salgstal i Europa.

Den nye autocamper er udstyret med det anerkendte svensk-producerede ALDE centralvarme, og det er noget der står højt på danskernes ønskesedler.
Super Sonic er bygget i aluminium med glatte plader i en flot grå farve.

Oplev danmarkspremieren på Super Sonic på Ferie for Alle i Herning i den kommende weekend, eller book en fremvisning hos den danske forhandler Autocamp Danmark.