Danmarkspremiere: Isabella UNICO rejsefortelt

Per Højgaard - Den 17/02-2009

Udstyr ·  For første gang i det jydske, kan du nu se Isabella´s nyskabelse Unico i det jydske, nemlig på Ferie for Alle Messen i weekenden den 20-22. februar. Teltet er et meget alsidigt design-fortelt der henvender sig til rejsecampisterne.

Isabellas nye Unico teltserie henvender sig til rejsecampisten. Serien findes i 4 varianter: forteltudgaven "Genua" 280 og 320, kombi-solsejlet Verona som findes i hhv. en almindelig og en touringudgave til mindre campingvogne.

Der er tale om en meget fleksibel teltserie idet teltene kan bruges på flere forskellige måder, f.eks. solsejl, solsejl med sider, med indertelt med frontsolsejl og meget andet.

Det er næsten for nemt
Selve opsætningen er også en helt ny historie. Der er ingen stænger inde i forteltet, og opstillingen af de buede aluminiumsstænger vil for de fleste foregå nemt og problemfrit.

Læs meget mere om den nye serie på Isabellas hjemmeside, download brochure, eller se det hele "live" på Ferie for Alle, eller hos de danske caravanforhandlere.