Udstyr · Hvad er det der vejern 5,6 kg., kan klappes sammen til ingenting og på få sekunder gøres klar til at transportere dig fra A-B? A-Bike er efter importørens udsagn verdens mindste, letteste og mest sammenklappelige cykel - klar til campingferien.
Nu er det slut med at have cyklerne til at fylde hele campingvognen. A-bike er et nyt produkt på det danske marked som specielt henvender sig til friluftsfolket.
Mange ynder at tage cyklen med på camping, men det kan være svært at få plads til at have hele familiens cykler med. Løsningen kan hedde A-bike - en foldecykel der hverken fylder eller vejer ret meget.
Formet som et A
Navnet A-bike har cyklen fået på grund af cyklens form, og det er en engelsk opfinder med mere end 20 års erfaring i at fremstille miniature-produkter, der står bag den kompakte cykel.
"A-bike er let og stabil at køre, da den er lavet af aluminium forstærket med glasfiber, fortæller importør Karsten Beck og fortsætter,
"Konstruktionen gør cyklen nemmere at vedligeholde, da materialet ikke ruster. Den har et specialudviklet dobbelt kædesystem der gør, at cyklen føles som en normal cykel at køre på - til trods for de små hjul".
Vejledende udsalgspris på foldecyklen ligger på 2.495 kr.
Læs mere om A-bike og få nærmeste forhandler oplyst på importørens hjemmeside via linket øverst i artiklen.