Brud fik campingvogn i bryllupsgave

Per Højgaard - Den 19/08-2010

Camping ·  Den nybagte brudgom, Allan Pedersen fra Give havde valgt en anderledes gave til sin brud. Men hvorfor også nøjes med en guldhalskæde eller diamantring, når man kan gå all-in med en spritny campingvogn.

Efter en veloverstået bryllupsceremoni lørdag den 14. august havde Allan Pedersen og frue inviteret til bryllupsfest på Tyrstrup Kro ved Christiansfeld i Sønderjylland.

Under festen skulle brudgommen overrække sin gave til bruden. Det indbefattede imidlertid at bruden sammen med hele følget af gæster, undrene måtte trække udendørs.

Udenfor trillede Frank fra KG-Camping op foran kroen med gaven på krogen foran en en meget overrasket brud. Her fik un overrakt gaven af sin gom - en spritny Adria Altea campingvogn pakket ind med en flot rød sløjfe.

Hvorvidt bryllupsrejsen indbefatter ophold i den nye campingvogn fortæller historien imidlertid ikke noget om.