Bliv Hobby-verdensmester i camping!

Per Højgaard - Den 21/03-2006

Udstyr ·  2006 er året, hvor den første Hobby verdensmester bliver fundet. Hobby har længe været "eliteudøver" inden for camping, og nu er turen kommet til campisterne der kan melde sig til konkurrencen om verdensmesterskabet i Hobby. Og præmierne er store - en autocamper, en campingvogn og masser af udstyr.

I mange år har Hobby været Europamester målt på salget af campingvogne. Men Hobby vil mere end "det europæiske mesterskab". Det viser de nu ved at indbyde almindelige campister til en stor europæisk konkurrence om at blive »Verdensmester i Hobby«.

Præmier: en autocamper, en campingvogn og masser af udstyr
Vinderen belønnes med en Autocamper Hobby T 600 GFS (afgiften er ikke betalt) og 2. pladsen får en Hobby campingvogn – 440 SF de Luxe (afgiften er ikke betalt). Men først må hver enkelt deltager besvare en række spørgsmål og løse nogle opgaver under temaet camping.

Trin 1:
Ved Happy-Hobby-Weekenden (d. 25. og 26. marts) udfylder alle deltagere en konkurrence kupon og afleverer den i svar kassen. Kun sådan kan camping fans gå videre til anden runde.

Trin 2:
Ved hver Hobby forhandler udtrækkes 10 rigtige besvarelser. Disse ti får et spørgeskema fra Hobby. Når spørgeskemaet er udfyldt og rettidigt indsendt får man en eksklusiv gave fra Hobby. Her har man selvfølgelig brug for lidt viden om camping.

Trin 3:
I denne sidste runde bliver der blandt de indsendte og korrekt besvarede spørgeskemaer trukket lod - og i Europa udtrækkes i alt 5 vindere. Disse fem bliver sammen med deres forhandlere inviteret til den endelige afgørelse i Tyskland. Her skal finaledeltagerne løse nogle teoretiske og praktiske opgave om camping.

Den bedste vinder en Hobby autocamper T 600 GFS (afgiften er ikke betalt) og kan kalde sig ”Hobby Camping Verdensmester”

Vær med, når hele Europa fejrer Happy-Hobby-Weekend i den kommende weekend - find din nærmeste forhandler på Hobbys hjemmeside, og læs mere om konkurrencen via link's øverst i denne artikel.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredje part. Læs mere >>