Campingpladsen der bare bliver bedre og bedre

campingland.dk - Den 07/07-2025

Campingpladser ·  Fodbold Frisbee Golf, opvarmet pool og lokale ildsjæle: Albuen Strand Camping tager næste skridt i udviklingen

Da BelinDa og Flemming Funch overtog Albuen Strand Camping sagde de, at der var en del projekter de gerne ville tage fat i.

4 år senere står det lysende klart, at de mente det.

I sommersolen blev campingpladsens nyeste tiltag indviet: en helt ny fodbold Frisbee Golf-bane, hvor både børn og voksne kan dyste på præcision og sparketeknik.

Det første kast blev leveret af familiens egen juniorchef, William, og banen blev til takket være lokale ildsjæle.

Men legen stopper ikke der.

Gennemrenoveret poolområde
Samtidig er poolområdet blevet gennemrenoveret, og for første gang nogensinde er der nu opvarmet pool på Albuen Strand Camping. Det betyder badetid i forårsmorgener og sensommeraftener.

Den 22. juni målte temperaturen i poolen 25,1 grader klokken 10 om formiddagen - så kan selv de kuldeskære komme en tur i baljen.

Se poolen her.

Over 50 aktiviteter gennem sæsonen
Gennem sæsonen Albuen Strand Camping på mere end 50 aktiviteter, hvor fællesskab, leg og hygge går hånd i hånd.

Et af højdepunkterne er Klovnen Martin, som hver gang spreder grin og glade miner blandt både børn og barnlige sjæle. Men han er langt fra den eneste, der sørger for gode stunder. På programmet finder du alt fra kreahygge og bamsemaling til fodboldturneringer, rundbold og sang omkring bålet.

For de voksne er der også masser at komme efter: ginsmagning, ølsmagning, tapasaftener og fællesspisning, hvor alle medbringer en ret og deler ud af både mad og gode historier. Og selvfølgelig er der også klassikere som banko, poolsjov og familieaktiviteter, der samler alle generationer.

En campingplads i bevægelse
Ud over oplevelser og faciliteter bliver der hele tiden arbejdet bag kulissen: booking-systemet er blevet forbedret, receptionen malet, adgangsforholdene opdateret – og kloakeringen koblet til det kommunale system.

Albuen Strand Camping er på vej frem.

Læs mere om pladsen her.