Adria går retro!

Pressemeddelelse - Den 25/08-2005

Udstyr ·  Køn eller bare en charmetrold? Adria har begået en lille retro, egoist campingvogn på knap 3,5 meter. Action, er den blevet døbt. Og måske er den forud, for sin egen fremtid. Adria fortæller om vognen i en pressemeddelelse.

Meningerne om den nye Adria campingvogn i lille størrelsen på 3.41 meter, vil sikkert være mange. Action, som den er blevet døbt, bliver den største i sin klasse og charmeforladt, er den bestemt ikke. Det var den nok så berømte Citroën 2 CV heller ikke, og tanken om en sammenligning med den epoke skabende Austin Mini er heller ikke fjern.

Action er en lille nem sag. For på trods af de kun godt vel tre og en halv meter, er den komplet udstyret med et ”storkøkken”, toilet, bad og Tv - muligheder. Dertil kommer så, at vognen må trækkes af stort set alle biler. Den vejer kun 700 kg.

Adria har sat sig for at skabe en svane inden for campingvogne til en målgruppe, der er + 50´ere. Men i virkeligheden har Adria også skabt en vogn, som selektivt henvender sig til en meget bred målgruppe: Tandlægen, der elsker at spille golf, men som mangler et sted at bo i nærheden af de mange udfordrende baner. Eller jægeren, fiskeren eller hvilken hobby man nu har. I mange sammenhænge er størrelsen på campingvognen afgørende. For den skal først og fremmest være handy. Derfor blev svanen til en ælling. Stor i ydelse - lille i omfang.

Action henvender sig til alle, der elsker naturen og som skal have et godt sted at bo – uden, at indendørs livet skal få overtaget. Den kommer til at koste fra cirka 78.000 kroner. Det er ikke den billigste pris for en minivogn. Til gengæld får man meget for pengene. Alene toiletrummet med badefaciliteter, vil sikkert tiltale en købedygtig målgruppe.

Action har kun plads til to personer – respektive tre – et barn eller barnebarn.

Og den er som sådan ikke nogen familievogn – heller ikke familiens begynder-vogn. Dertil er den alt for speciel. Til gengæld opfylder den alle de krav, som ”egoistparret” efterlyser – alle servicefaciliteter, gode køregenskaber og masser af lagerplads; stuverum til cykler, fiskergrej, golfudstyr, Webergrill, havemøbler, fortelt etc. Der er plads til det hele – på én gang. Adria Action er et eksempel på, hvor langt den Slovenske fabrik er i sin design tankegang: Fremtidsorienteret og i seriøs dialog med forbrugerne. For Adria fabrikken har en vis tæft for at levere nye, trendskabende campingvogne i god tid – så at sige. Nogle gange, som med Action, overhaler Adria sin egen fremtid.