Ly Outdoor Camp beliggende lige i smørhullet mellem sø, skov og Silkeborg C – midt i naturen og samtidig tæt på byens kulturliv og puls. Her bor du i ly af skoven og i ly fra hverdagen, med direkte adgang til Silkeborgsøerne.
Forbi pladsen glider kajakker, kanoer og SUP-boards side om side med den historiske hjuldamper, Hjejlen, som sejler mod Himmelbjerget. Her er med andre ord rig mulighed for både eventyr og afslapning – på vandet, i skoven og på pladsen.
Gode rammer for hygge og nærvær
Pladsen ønsker, at Ly Outdoor Camp skal føles hjemlig og hyggelig – uanset om du overnatter i telt, van, autocamper eller hytte. Deres faciliteter er indrettet i ældre bygninger, som nænsomt er opdateret med farver, planter og små detaljer. Se iindkvarteringerne her.
Café- og informationsområdet er campens naturlige samlingspunkt. Her checker du ind, får en baristakaffe, køber lokale is eller får tips til oplevelser i området. I højsæsonen kan du bestille frisk morgenbrød fra Lagkagehuset og starte dagen i roligt tempo.
Servicebygningerne rummer bad, toiletter, familierum, vaskeri og fælleskøkken. Udenfor finder du fællesplads, fælleshus, udekøkken, grill og bålplads – rammer for aftener med langbordsmiddag, musik, samtaler og stjernelys.
Leg, fællesskab og oplevelser i fokus
På legepladsen kan børnene boltre sig med sandkasse, klatreborg, gynger og rutsjebane – og de to hoppepuder bliver hurtigt et naturligt samlingspunkt. I caféen kan I låne materialer til naturaktiviteter, tage på opdagelse i området eller deltage i kreative familieaktiviteter i sommerperioden.
Fællespladsen danner rammen om små arrangementer i højsæsonen – som live musik, bål og fællesspisning.
Ved vand og skov!
Med blot 100 meter til vandet er det oplagt at udforske Silkeborg fra vandsiden. Via Kayakomat kan du nemt leje kajak eller SUP-board, og vi udlejer også kanoer direkte fra vores egen lille strand med ture mod Paradisøerne, Avnsø, Silkeborg Havn og Himmelbjerget.
Derudover stiller pladsen pumpe, værktøj og vandslange til rådighed for cyklister – og du kan låne en indkøbscykel, hvis turen går til en af vores lokale supermarkeder.
Overnatning midt i naturen – tæt på det hele
Uanset om du søger aktiv ferie på vandet, cykelture i skovene eller rolige dage med bål og fællesskab, finder du rammerne her.
Ly Outdoor Camp – midt i naturen, tæt på Silkeborg.
Ly Outdoor Camp er klassificeret til:
Adresse:
Vejlsøvej 7
8600 Silkeborg
Du kan kontakte os på:
Telefon: 86822201
E-mail: info@lyoutdoorcamp.dk
Læs mere om Ly Outdoor Camp