Stor lækker udendørs terrasse
God udenomsplads
Køkken/stue godt indrettet
Plads med højt aktivitetsniveau
God strand
Aflæggeplads i køkkenet begrænset
Ingen gulvplads i soveværelset
Afstand til større by
Savner et badeland/pool på pladsen
Efter 1 times kørsel fra København i sydlig retning når man det naturskønne Feddet og en af Sjællands flotteste campingpladser.
»Fyrrige Feddet«! En betegnelse med to betydninger - dels er pladsen fyrrig, eller varmblodet og minder mere om en plads under sydens sol og varme, og dels er den rig på fyr - altså træet.
Duften af solvarme grantræer dominerer på Feddet Camping - en plads der sagtens kunne ligge et par tusinde kilometer længere syd på. Overalt på pladsen er der højtopstammede træer og det åbne kig gennem pladsen minder meget om opbygningen sydpå.
Pladsen råder over en række hytter i kategori 4 og 5 hvor vi har boet i sidstnævnte. De er opført i lærketræ fra Feddetgårdens eget skovbrug og fremtræder flotte og funktionelle.
Hytterne er indrettet med stor kombineret køkken og stue, soveværelse med dobbeltseng og skabsplads, badeværelse med rummelig bruseniche, samt en hems med yderligere 3 sovepladser.
Endvidere kan sofaen i stuen slåes ud om natten så den fungerer som seng for yderligere 2 personer.
Kort om pladsen
På pladsens torv finder du et supermarked, bistro, kæmpe legeland, tarzanbane, flere forskellige boldbaner, dyrefold og indendørs legeland med masser af aktiviteter. Ved check-in får man udleveret en aktivitetsplan for den kommende uge - og heller ikke her er der sparet på udvalget eller for den sags skyld - opfindsomheden!
Pladsen ligger i et afsides område og på udflugtssiden skal man på en køretur på mellem ½-1 time for at nå til udflugsmål som Bonbonland, København, Knuthenborg eller Sommerland Sjælland. Pladsen er med andre ord også et godt udgangspunkt for mange udflugter.
»Fyrrige Feddet« - en varmblodet campingplads for dem som vil have fuld valuta for familiens feriepenge!