Ny fiskekonkurrence på Skiveegnen tiltrækker lystfiskere fra hele Danmark

campingland.dk - Den 12/03-2018

Campingpladser ·  Fjordene omkring Skive er helt fantastiske til havørredfiskeri, og de har derfor tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed fra lystfiskere både fra ind- og udland.

I år har koordinator Jari Pedersen i samarbejde med Fiskesæson.dk, der er en særdeles erfaren lystfisker, derfor lagt op til endnu mere fokus på de fantastiske fiskevande omkring Salling med etableringen af Fjordræs. Fjordræs er en fjordfiskekonkurrence for alle med et hjerte, der banker for naturen, frisk luft og smukke havørreder, og blandt præmierne er blandt andet en guidet fiskerejse til Færøerne og masser af grej. Konkurrencen finder sted fra d. 23.-25. marts 2018 med indvejning på Skive Fjord Camping, der ligger centralt i forhold til konkurrencens geografiske spænd i Skive Fjord, Hjarbæk Fjord og i hele Limfjorden, herunder også Fur, Mors, Louns Bredning og Jegindø.

Der er allerede nu deltagere fra hele landet, men Jari håber på også at se mange lokale lystfiskere til konkurrencen. Det også er helt oplagt til at sparre med lystfiskere fra resten af landet og finde inspiration til næste tur med fiskestangen.
Til konkurrencen er fiskeri fra land og vadefiskeri tilladt, ligesom der både må spinnefiskes, fluefiskes og medefiskes, så der er noget for enhver smag.

”Vi er meget glade for at få Fjordræs til området. Det er helt tydeligt, at fjordene omkring Skive er fantastiske til havørredfiskeri, for selv jeg, der ikke har fisket siden barndommen, har formået at fange tre havørreder på en enkelt tur, efter Jari fik genintroduceret mig til fiskeriet,” siger Søren Hauschildt, medindehaver af Skive Fjord Camping grinende og fortsætter, ”jeg glæder mig enormt meget til at se alle de her store, flotte fisk, der kommer til indvejningen, og så bliver det rigtig spændende, hvor stor vinderfisken bliver”

> Læs mere om Skive Fjord Camping her