Natur-campingpladser i Danmark: Her er naturen det bærende element

Campingland.dk - Den 08/07-2016

Campingpladser ·  Camping i Danmark kan være en af de bedste ferietyper til dig, der gerne vil have naturen helt tæt på. Det er en fantastisk måde at komme væk fra hverdagens stress og jag og tilbringe tid i en afslappende og fredfyldt atmosfære.

Men hvor skal du egentligt tage hen for at opleve naturcamping i Danmark?

Herunder har vi foreslået natur-campingpladser, hvor du kan komme helt tæt på skov, strand og anden smuk natur.

Natur-campingpladser i Danmark

Her er en liste over de campingpladser, som selv mener, at naturen er det bærende element på deres plads. De er alle forskellige - nogle er omgivet af skønne skove, andre ligger tæt på havet. Der er en natur-campingplads for alle.

Rødhus Klit Camping i Nordjylland
Pladsen ligger lige ved Tranum Klitplantage, som er en 3.000 hektar sammenhængende vildmark. Her kan hele familien frit udforske 2/3 af området og tur-muligheder er næsten uendelige. Området indbyder til, at naturen bruges på bedste maner,
I kan for eksempel bruge havet ved Rødhus Strand til Kitesurfing, vandreture i plantagen, fiskeri på stranden og meget mere. Campingenhederne på pladsen er omkranset af træer og buske. Det giver dig en følelse af at campere midt i skoven. Når vinden er i vest vil du høre havets brusen - for stranden ligger kun 800 meter fra pladsen.

Læs mere om Rødhus Klit Camping her

DanCamps Holmsland i Vestjylland
Pladsen placering gør at du bor midt i det fredede klitområde i Aargab. Her får du en autentisk naturoplevelse helt tæt på vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Naturtid i Holmsland Klit byder bl.a. på: Gåture ved vandet, fiskeri, afslapning blandt klitter og marehalm, cykelture, skøn badestrand og meget mere.

Læs mere om Dancamps Holmsland

Blokhus Natur Camping i Nordjylland
Pladsen er skønt placeret i naturen, omkranset af store grantræer. Havet ligger kun 5 minutters kørsel i bil fra pladsen, du kan også sagtens gå til vandet fra pladsen. Området er perfekt udgangspunkt til udflugter til fx Blokhus, vesterhavet, klitplantagen mv. Fokus på pladsen er netop at komme "back to basics" hvor der er rig mulighed for at finde ro.

Læs mere om Blokhus Natur Camping her

Grønninghoved Strand Camping i Sønderjylland
Beliggende lige midt i en gammel Æbleplantage, som betyder at mange af pladsens pladser ligger naturskønt med havudsigt omgivet af blomstrende æbletræer. Derudover ligger pladsen med bøgeskoven i baghaven, samt det fantastiske og børnevenlige Lillebælt i forgrunden. Alt sammen er det med til at give en unik hyggelige stemning for børn og voksne. Her får du natur og dansk sommer når det er bedst.

Læs mere om Grønning Hoved Strand Camping her

Dalgård Camping i Nordøstjylland
Belliggende i et uspoleret naturområde på Norddjurs. Fra pladsen er der 200 meter til børnevenlig strand. Området indbyder til dejlige gå/ cykelture. Pladsen er tilpasset det kuperede terræn, som gør at de er lagt ud i terrasser. Pladsen vægter renlighed – ro – natur og fri leg til børnene meget højt.

Læs mere om Dalgård Camping her

First Camp Lakolk Strand på Rømø i Sønderjylland
Pladsen er beliggende tæt på den tyske grænse, midt i den unikke naturpark, Nationalpark Vadehavet, som også er på UNESCO’s liste over verdensarv. Rømø, er den største ø på den danske vestkyst, her finder du bl.a. nogle af Europas bredeste sandstrande og det klare blå hav.

Læs mere om First Camp Lakolk Strand - Rømø her

Bjerregaard Camping ved Hvide Sande i Vestjylland
Campingplads med egen lille sandstrand og skønt udsigt over Ringkøbing Fjord samt fuglereservatet Tipperne. Bjerregaard camping er beliggende på klittangen mellem Søndervig og Nymindegab, og den direkte beliggenhed ved fjorden gør pladsen til det perfekte udgangspunkt for en kano eller kajaktur, hvor man kan opleve den storslåede natur fra vandsiden, som er en stor kontrast til Vesterhavets brusen. Tag f.eks. turen sydpå fra Bjerregaard Camping – og til Nymindegab hvor det gamle fiskerleje er den oplagte vendestation. Bemærk at sejlads med kano er tilladt i hele sæsonen. Samtidig hermed er der blot 10 minutters gang fra det brusende Vesterhav.

Læs mere om Bjerregaard Camping her

Hvad er fordelene ved naturcamping?

Der er mange fordele ved at vælge en campingplads i naturen. Her er nogle af dem:

Ro og afslapning

Når du vælger at campere i naturskønne områder, kan du få en følelse af ro og afslapning, der ikke kan beskrives med ord. Naturen er fuld af liv og lyde, og at holde ferie i de omgivelser kan være utroligt beroligende.

Frihed og aktiviteter

Derudover er der en følelse af frihed ved at campere i naturen, hvor du kan slappe af og tage tingene i dit eget tempo.

Du har også friheden til at nyde præcis de aktiviteter, du nyder i naturen. Du kan tage lange gåture, dyppe tæerne i vandet, læse en bog eller tage en lur i hængekøjen. Der er ingen krav eller forventninger til, hvad du skal gøre, når du holder ferie på en natur-campingplads.

Bliv klogere på naturen

Naturcamping er også en god mulighed for at lære om naturen - du kan blandt andet blive meget klogere på dyre- og plantelivet omkring campingpladsen.

Du kan tage på vandreture og udforske området, lære om de forskellige arter af planter og dyr og se dem i deres naturlige habitat. Det er en sjov og lærerig måde at tilbringe tid med familie og venner.

Alt i alt er naturcamping en fantastisk måde at komme væk fra hverdagen og opleve naturens skønhed på. Det er en følelse af ro og afslapning, frihed og læring, og det kan være en billig måde at tage på ferie på.

Er natur-campingpladser noget for hele familien?

Det kan godt være, at naturcamping ikke lyder som noget, din teenager vil juble over i flere dage, efter du foreslår det - men bare rolig, det kan sagtens blive en god ferie for hele familien.

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at naturcampingpladser byder på meget mere end blot omgivelserne. Typisk er det helt almindelige campingpladser med boldbaner, legepladser og andre aktiviteter - den skønne beliggenhed er bare et plus.

Så hvis børnene ikke nyder at læse en bog ved stranden eller lange gåture i skoven, så kan de slå sig løs og have det sjovt med aktiviteter på pladsen.

Hvis du vil have nogle sjove oplevelser med hele familien, er der også masser at lave i naturen. Nogle steder kan I tage på skov-legepladser, og andre steder kan I få lidt syre i benene ved at køre mountainbike i skoven.

Der er masser af sjove aktiviteter - både de vilde og de helt afslappende, når I tager på naturcamping.

Få overblik over alle danske campingpladser her