11 gode oplevelser på campingferien i Østjylland

Campingland.dk - Den 19/05-2015

På tur ·  Går årets campingferie til Østjylland har vi her samlet lidt idéer til udflugtsmål, når du trænger til en dag væk fra campingpladsen med andre oplevelser.

Her finder du aktiviteter og udflugtsmål fra Grenå i øst til Viborg området i vest og fra Kolding i syd til Aalborg i nord.

1. Nordens største sommerland, Djurs Sommerland midt på Djursland. Sommerlandet besøges årligt af over 700.000 gæster, det dækker et areal på over 70 fodboldbaner som er inddelt i 8 temalande. Her finder du blandt andet Danmarks største rutsjebane og et stort vandland med masser af vandrutsjebaner. Læs mere her.

2. Mols Bjerge, nyd naturen og udsigten fra de mange forskellige bakketoppe, eksempelvis er Trehøje, et yndet udflugtsmål for mange turister, husk gode travesko hvis turen går til Mols. Læs mere her.

3. Ønsker man shopping og masser af liv og oplevelser. Kan målet være en smuttur til Jyllands hovedstad Aarhus, hvor der er alt lige fra: Tivoli Friheden, storcentrene Bruhns galleri og Storcenter Nord, strøget med masser af butikker, ”Den Gamle By” og meget mere. Ellers er det oplagt at besøge større byer som Silkeborg, Horsens, Vejle og Randers.

4. Af naturcentre, kunne et par idéer være: Aqua i Silkeborg, som er Nordeuropas største ferskvandsakvarium. Læs mere her.

5. Randers Regnskov som er en indendørs tropisk zoologisk have, eller besøg

6. Kattegat Centeret i Grenå og bliv klogere på livet i havet.

7. Ree Park, skal du tage til hvis du er til ”vilde dyr” som geparder, løver, sorte bjørne mv. I parken er der mere 80 forskellige dyrearter, og dyr fra Afrika, Asien, Europa, Nordamerika, Sydamerika. Natur reservatet strækker sig over et 70 hektar stort, kuperet område med skov og søer. Parken er beliggende ca. 10 kilometer fra Ebeltoft. Læs mere her.

8. Skandinavisk dyrepark, her er der masser af plads til dyr og gæster og måske har du allerede hørt om isbjørneungen Siku. Læs mere her.

9. Besøg Himmelbjerget nær Ry og Silkeborg, giver anledning til en god travetur til toppen hvor der er en fantastisk udsigt til sø og skov. Toppen af Himmelbjerget er 147 meter over havets overflade.

10. Ø-hop til Anholt, Tunø eller Samsø, hvor de små hyggelige samfund kan inspiceres.

11. Legoland, måske Danmarks mest kendte forlystelsespark blandt børnefamilier, her er Lego temaet kørt helt igennem med masser af sjove forlystelser. Læs mere om Legoland her.

Find din næste Campingplads i Østjylland her.
Eller i området omkring Djursland til Aalborg her.