Aabo Camping Vandland

1.200 kvadratmeter udendørs badeland med 3 bassiner

Aabo Camping ligger i Tversted by også kaldet "lille Skagen", bl.a. fordi så mange kendisser har slået sig ned i området og fordi byen har en hel speciel charme og lys.

Pladsen ligger i let kuperet terræn og har direkte udgang til et stort fredet område, hvor man kan gå i klitterne ned til stranden, som er en Danmarks bedste - stor og bred med høje klitter og dejligt vand.

Både børn og voksne nyder det kæmpe store badeland med 3 bassiner. Lige fra bassiner for de mindste til den store rutschebane for de modige, små grotter og vandfald - ja alt hvad hjertet begærer.

Den store børnevenlige legeplads har noget for enhver smag. Indtag borgen, tag en tur i klatrenettet eller prøv den store hoppepude. Her er trampoliner, svævebane, klatretårn, vippedyr og meget mere.

Hønsehuset danner rammen om mange aktiviteter for børn. Det er børnenes ungdomshus, hvor de kan lege og feste. Lige fra forskellige håndværk til ansigtsmaling, biograf, grill og diskotek - det sker i Hønsehuset.

Kommer du ferie hos os med en elbil, så fortvivl ej, vi har gjort det nemt, med opladere på pladsen! :)

Du finder vores gode sommertilbud her. Eller find vores helligdags tilbud her.

45 kvm luksushytter med eget udespa
Oplev campinglivets glæder i luksuriøse omgivelser. Det er nemlig slut med at pakke sig sammen og leve som ’sild i tønde’, når du er på camping. Vi kan nemlig præsentere ti helt nye 45 kvm luksus campinghytter med alt hvad hjertet begærer. Vores luksushytter er udstyret med tre regulære soverum, stort tv med masser af kanaler, wi-fi, stor stue med sofagruppe, spiseplads og et lækkert køkken med opvaskemaskine samt eget bad og wc. Derudover har hver campinghytte tilknyttet egen udendørs spa og lækker gasgrill – kort sagt luksus!

Der er opstillet i alt 18 af disse luksushytter oppe på en bakketop lige ovenfor campingpladsen, så der er udsigt ned over campingpladsen.

Dernæst er der også opført 2 stk. handicap tilgængelige luksushytter med plads til 4 personer, hvori der er lift i loftet i det ene soveværelse, samt lift over spabadet på terrassen.

Opladning af elbil er muligt direkte ved alle luksushytterne!

Aabo Village luksushytter er åbne for bookinger hele året - Se priser med mere her.

Find os

Aabo Camping Vandland er klassificeret til:
      

Adresse:
Åbovej 18, Tversted
9881 Bindslev


Du kan kontakte os på:
Telefon: 98931234
E-mail: info@aabo-camping.dk

Læs mere om Aabo Camping Vandland

Campingland.dk´s vurdering efter besøg på campingpladsen

Billeder fra pladsen